Arbejdsmiljøledelse på byggepladsen
Tag ansvar for sikkerhed og trivsel på byggepladsen. Du får styr på regler, planer og forebyggelse – og lærer at skabe et arbejdsmiljø, hvor både mennesker og projekter trives.
10 ECTS
Styrk sikkerheden – og skab en kultur, hvor alle kommer sikkert hjem
Et godt arbejdsmiljø handler ikke kun om regler – det handler om mennesker. På dette fag lærer du at arbejde professionelt med sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladsen. Du bliver rustet til at tage ansvar, skabe overblik og gå forrest i arbejdet med trivsel, forebyggelse og sikker drift.
Praktiske redskaber du kan bruge med det samme
Du får indsigt i gældende love og regler – og lærer at omsætte dem til konkrete planer og handlinger på byggepladsen. Vi arbejder med arbejdsmiljøplaner, rollefordeling, investeringer i sikkerhed og hvordan du kommunikerer arbejdsmiljø, så det bliver en fælles opgave. Du får også viden om arbejdsmiljøkoordinatorens rolle og opgaver i praksis.
Det får du ud af faget
- Overblik over lovgivning og krav til sikkerhed og arbejdsmiljø i byggeriet
- Redskaber til at analysere og forbedre arbejdsmiljøet på byggepladsen
- Metoder til at udarbejde og implementere arbejdsmiljøplaner (inkl. PSS)
- Indsigt i sammenhængen mellem arbejdsmiljø, kvalitet og økonomi
- Evne til at skabe en kultur med ansvar og inddragelse i sikkerhedsarbejdet
For dig, der…
…har ansvar for sikkerhed og trivsel i byggeprocessen – eller gerne vil have det. Faget er til dig, der vil kunne håndtere arbejdsmiljøet professionelt og være med til at skabe en arbejdsplads, hvor alle arbejder trygt og effektivt. Du får redskaber, der styrker både mennesker og bundlinje.
OBS: Der kan ikke søges Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til dette fag.
Brug for hjælp?
Kommende hold
Faget Arbejdsmiljøledelse på byggepladsen består af 8 dage og giver 10 ECTS-point. Det kan tages som en del af en fuld akademiuddannelse eller som et enkeltstående fag. Faget indgår i Akademiuddannelsen i Byggekoordination og giver dig praksisnære værktøjer, som du kan bruge direkte i dit arbejdsliv.
Værd at vide
Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen
Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.