Det strategiske lederskab
På Det strategiske lederskab lærer du at tænke og handle strategisk - med fokus på forretningsudvikling, værdiskabelse og langsigtet ledelse. Du får værktøjer til at analysere, træffe beslutninger og sætte en klar strategisk kurs.
10 ECTS
Læg en klar retning – og få din organisation med
Hvordan skaber du sammenhæng mellem strategi og daglig ledelse? På faget Det strategiske lederskab lærer du at arbejde målrettet med strategiudvikling, beslutningsprocesser og implementering – så du kan sætte retning og skabe værdi i praksis.
Praktiske redskaber du kan bruge med det samme
Du bliver klædt på til at analysere både omgivelser og interne forhold, formulere strategiske mål og omsætte dem til konkrete handlinger. Du arbejder med strategiske værktøjer, forandringsledelse og prioritering – og lærer at involvere medarbejdere og få strategien til at leve i hverdagen.
Det får du ud af faget
- Forståelse for strategisk ledelse og forretningsforståelse
- Værktøjer til at analysere interne og eksterne forhold
- Evne til at formulere og implementere strategier
- Redskaber til at lede forandringer og skabe følgeskab
- Perspektiv på sammenhæng mellem drift og udvikling
For dig der vil sætte retning
Faget er til dig, der har – eller sigter mod – ansvar for at udvikle og drive strategiske indsatser. Du får metoder til at sætte en tydelig kurs og engagere dine medarbejdere i at nå fælles mål.
Brug for hjælp?
Kommende hold
Faget Det strategiske lederskab består af 8 dage og giver 10 ECTS-point. Det kan tages som en del af en fuld akademiuddannelse eller som et enkeltstående fag. Faget indgår i Akademiuddannelsen i Ledelse og giver dig praksisnære værktøjer, som du kan bruge direkte i dit arbejdsliv.
Værd at vide
Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen
Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.