Afgangsprojekt i Salg & markedsføring
Brug det, du har lært – og gør en forskel i praksis. I afgangsprojektet arbejder du med en selvvalgt problemstilling fra din egen hverdag og udvikler en løsning med afsæt i teori, metode og konkrete erfaringer.
10 ECTS
Sæt dig præg – og hvis hvad du kan i praksis
Afgangsprojektet er kulminationen på din akademiuddannelse. Her får du mulighed for at fordybe dig i et emne, der har direkte relevans for dig og din arbejdsplads. Du bruger det, du har lært gennem hele uddannelsen – og skaber en konkret løsning på en reel problemstilling. Det er din chance for at samle trådene og vise din faglige styrke.
Praktiske redskaber du kan bruge med det samme
Projektet tager udgangspunkt i din egen virkelighed. Du vælger selv emnet – fx en udfordring i din virksomhed – og arbejder med den ud fra teori og metoder fra undervisningen. Du lærer at strukturere et større analyse- og udviklingsarbejde, bruge data, vælge løsninger og præsentere dine resultater klart og professionelt.
Det får du ud af faget
- Mulighed for at fordybe dig i en selvvalgt problemstilling
- Træning i at bruge teori og praksis til at skabe konkrete løsninger
- Kompetencer til at analysere, vurdere og implementere ændringer
- Erfaring med projektarbejde, dataindsamling og formidling
- Et stærkt fagligt afsæt for videre udvikling – både professionelt og personligt
For dig der vil bruge din uddannelse til at gøre en forskel
Afgangsprojektet er for dig, der vil sætte dine kompetencer i spil i den virkelige verden. Det er din mulighed for at arbejde med netop det, der optager dig – og samtidig give værdi til din arbejdsplads. Du står selv for projektet, men du får støtte fra en vejleder undervejs.
Brug for hjælp?
Kommende hold
Når du har bestået akademifag svarende til 50 ECTS point, er afgangsprojektet det eneste du mangler, for at færdiggøre din akademiuddannelse.
Formålet med afgangsprojektet er, at du demonstrerer evne til at gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens rammer. Afgangsprojektet skal emnemæssigt understøtte de moduler, du har valgt.
Dit afgangsprojekt skal tage udgangspunkt i de centrale temaer, du gennemgår i løbet af uddannelsen. Du får tildelt en personlig vejleder, som du løbende kan sparre med omkring udfordringer i dit arbejde med afgangsprojektet.
Værd at vide
Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen
Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.