Bliv klogere på maskintekniske anlæg på offshore-området

Faget er obligatorisk på studieretningen offshore på akademiuddannelsen i automation og drift.

I faget maskinteknologi – offshore får du kompetencer til at opstille løsningsforslag til optimering af maskintekniske anlæg inden for offshore, olie og gas.

Du lærer også at se sammenhænge mellem maskintekniske anlægsfunktioner og de anvendte automationselementer.

Inden for det maskinteknologiske felt med relation til offshorebranchen bliver du primært undervist i emnerne: pumpeteknik, køleteknik, kedel og dampturbiner samt indenfor gasteknik. Undervisningen vil foregå dels med teori men også med en praksisnær vinkel, blandt andet igennem brug af udstyr og relevante øvelser.

Indhold i faget:

  • Pumpeteknik
  • Køleteknik
  • Kedel
  • Dampturbiner
  • Gasteknik

Målgruppe

Faget er for dig, der vil klædes på til at kunne planlægge og forestå tekniske anlæg inden for offshore, olie og gas, så de fungerer driftssikkert og optimalt. Dig der vil lærer at vurdere maskintekniske anlæg og at komme med forslag til ændringer af maskiners opbygning med henblik på teknisk, miljømæssig og energimæssig optimering.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Automation og Drift.

En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør opmærksom på, at  faget afsluttes med et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her

Læs mere om akademiuddannelsen i Automation og Drift

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.