Få succes med fundraising

Faget er retningsbestemt obligatorisk på akademiuddannelsen i kommunikation og formidling.

Fondsmidler kan være en rigtig god måde at finansiere nye projekter og udvikling i virksomheden. Konkurrencen om midlerne er dog hård, og det kræver et stukturet stykke arbejde og en god indsigt at arbejde med fundraising.

På faget Fundraising i praksis opnår du både den teoretiske og praktiske viden til at arbejde med fundraising ved hjælp af centrale metoder og værktøjer som fx informationsindsamling, opbygning af diverse kampagner, indtægtsskabende aktiviteter, relationsarbejde og donor- og sponsor kommunikation.

Du lærer også, hvordan du arbejder og opbygger relationer med netværk og sponsorer, så det på sigt bliver en win-win situation for begge parter.

Indhold i faget:

  • Grundlæggende fundraisingteori og metode
  • Kampagneværktøjer og -planlægning
  • Informationsindsamling
  • Målgruppeanalyse
  • Fundraisingkanaler
  • Indtægtsskabende aktiviteter
  • Fundraisingkommunikation
  • Relationsarbejde
  • Etiske elementer i fundraisingarbejdet.

Fundraising i praksis sammenlæses med Fundraising Manager.

Målgruppe

Faget er for dig, der gerne vil klædes på med den nyeste viden om anvendt teori og metode inden for lovgivning og relationsopbygning. Eller du vil have værktøjer til at identificere nye indtægtsskabende aktiviteter og vurdere en indsamlingskampagne i forhold til målgruppe og kanaler.

Niveau

Faget er en del af akademiuddannelsen i kommunikation og formidling.

En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør opmærksom på, at  faget afsluttes med et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her

Læs mere om akademiuddannelsen i kommunikation og formidling.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.