Faget 'E-handel' lærer dig at få en webshop på benene

Faget er et valgfag på akademiuddannelsen i Salg og markedsføring.

En overskuelig og personaliseret webshop er vejen til kundernes hjerter – og den gode forretning.

På faget lærer du at udvikle webshops, og du lærer, hvordan du implementerer din virksomheds e-handelsstrategi.

Du bliver præsenteret for centrale metoder og redskaber til analyse af trends, teori og praksis inden for national og international e‐handel, så du kan gå direkte ud og bruge din nye værktøjskasse, når faget er færdig.

Tilmelding på denne side er for dig, der er i job. Hvis du er ledig; tilmeld dig her >>

Indhold på faget:

  • Analyse af behov, markedsudvikling og trends indenfor e-handel
  • Sortiment, lager og logistik
  • Teknologi, funktionalitet og design i webshops
  • E-handelsstrategier og business cases på national og internationalt niveau
  • Projektledelse ved udvikling af e-koncepter og e-handelsløsninger
  • Front & Backend systemers samspil inden for e-handel - fx ERP, CMS, betalingsmoduler og platforme

Målgruppe

Faget i E-handel er for dig, der enten allerede arbejder med e-handel eller snart skal i gang, men ønsker noget mere teoretisk og praktisk viden på området.

Niveau

Faget er en del af akademiuddannelsen i Salg og markedsføring.

En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør opmærksom på, at  faget afsluttes med et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her

Læs mere om akademiuddannelsen i Salg og markedsføring

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.