Få en dyb forståelse for din HR-praksis og for HR-funktionens strategiske rolle

Faget er obligatorisk på akademiuddannelsen i HR.

Få et teoretisk fundament for at kunne tænke HR ind som en vigtig del af forretningsudviklingen i din virksomheds hverdag. Arbejder du allerede med HR, eller har du planer om at skulle arbejde direkte med HR i fremtiden, så vil dette fag skabe den grundlæggende forståelse for og redskaberne til, at kunne agere mere strategisk og forretningsorienteret i arbejdet med HR.  

I faget arbejdes der både med forståelse og eksekvering på et strategisk, taktisk og operationelt plan. Uanset hvilket niveau du sidder på HR-mæssigt, bliver du i stand til skabe sammenspil imellem teori og praksis for bedre løsninger i din virksomhed.

Faget henvender sig både til dig som leder og HR-medarbejder, der ønsker at udvikle forståelsen og værktøjskassen inden for HR og strategi.

Indhold i faget:

  • Forståelse for hvordan og hvorfor din virksomhed udvikler sig forretningsmæssigt, som den gør
  • Hvordan du kan sætte HR mere i spil både på strategisk, taktisk og operationelt niveau
  • Hvordan du ved at arbejde strategisk med mennesker i din virksomhed, kan skabe konkurrencemæssige fordele
  • Hvordan HR som fagområde har udviklet sig, og hvordan HR-praksis kan bidrage til forretningsmæssig udvikling
  • Hvilke centrale teorier og perspektiver du med fordel kan bruge for at gøre arbejdet med HR værdiskabende for netop din virksomhed
  • Hvilke HR-roller der kan sættes i spil, og hvordan en HR-organisation kan fungere
  • Hvordan det er muligt at synliggøre den værdi som HR-organisationen, herunder du som HR-medarbejder, skaber.

Målgruppe

Du arbejder enten direkte med HR-opgaver, skal arbejde med det i fremtiden eller også er du leder med ansvar for et team eller en afdeling. Du ønsker at dygtiggøre dig inden for feltet, da du ved at kompetenceudvikling bliver et direkte konkurrenceparameter i fremtidens marked.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Human Resource.

En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør opmærksom på, at  faget afsluttes med et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her

Læs mere om akademiuddannelsen i Human Resource

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.