Bliv klar til at planlægge et strategisk målrettet løft af kompetencer

Faget er obligatorisk på akademiuddannelsen i HR.

Skab som leder og HR-medarbejder den stærkeste organisation. Strategisk kompetenceudvikling bliver en nøgleopgave for ledere og HR-medarbejdere i fremtidens organisationer.

Faget tager udgangspunkt i, hvordan kompetenceudvikling - organisatorisk og menneskeligt - på en systematisk måde kan skabe fundamentet for fremtidens vækst i organisationen. 

Faget henvender sig både til dig som leder og HR-medarbejder, der ønsker at udvikle sin forståelse og værktøjskasse inden for kompetenceudvikling og organisatorisk effektivitet.

Indhold i faget:

  • Værktøjer og indsigt der vil sikre dig et overblik over nuværende kompetencer i din afdeling
  • Metoder som gør dig i stand til at identificere fremtidens nødvendige kompetencer i netop din branche
  • Konkrete værktøjer så du som leder og HR-medarbejder kan udvikle din afdelings samlede kompetencer imod virksomhedens fremtidige strategi
  • Indblik i hvordan du kan sætte videndeling i spil, motivere til uddannelse samt skabe et fundament for læring tværgående i din afdeling og virksomhed
  • Se din afdelings kompetencer mere nuanceret, så du som leder kan arbejde mere effektivt med de enkelte medarbejderes kernekompetencer og dermed med organisationens komplementære kompetencer
  • Hvordan ovenstående kan udvikles i samspillet mellem leder og en potentiel HR-afdeling
  • Indsigt omkring hvordan vores uddannelsessystem fungerer, og hvordan dette kan bidrage til udvikling.

Målgruppe

Du arbejder enten direkte med HR-opgaver, skal arbejde med det i fremtiden eller også er du leder med ansvar for et team eller en afdeling. Du ønsker at dygtiggøre dig inden for feltet, da du ved at kompetenceudvikling bliver et direkte konkurrenceparameter i fremtidens marked.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Human Resource.

En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus. 

Hvis du læser Akademiuddannelse i Ledelse kan du tage dette fag som valgfag.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør opmærksom på, at  faget afsluttes med et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her

Læs mere om akademiuddannelsen i Human Resource

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.