Lær, hvordan god ledelse og effektiv økonomistyring hænger sammen, og få central viden og effektive metoder til dit ­arbejde med virksomhedens økonomiske grundlag.

Både den strategiske og den operative ledelse er vigtig for virksomhedens daglige virke. På dette fag lærer du at prioritere indsatsområderne og udarbejde forslag til ændringer på grundlag af virksomhedens nøgletal.­

Faget giver dig konkrete analysemodeller til udarbejdelse af virksomhedens regnskaber, og du lærer at identificere både interne og eksterne muligheder og trusler for virksomheden. 

Indhold i faget:

  • Økonomistyring
  • Strategisk, taktisk og operativ ledelse
  • Virksomhedens regnskaber
  • Budgetkontrol
  • SWOT-modellen
  • Analyse af virksomhedens nøgletal
  • Opstilling af KPI’er

Målgruppe

Dette fag er for dig, som vil arbejde både strategisk og praktisk med ledelse og effektiv økonomistyring for at styrke virksomheden og afdække nye udviklingsområder. 

Niveau

Faget er en del af diplomuddannelsen i økonomi og regnskab. En diplomuddannelse svarer til en bacheloruddannelse, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt modul.

Læs mere om diplomuddannelsen i økonomi og regnskab >>

Ansøgningsfrist

Én uge før opstart.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, fakturerer vi DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.