Lær at afdække din virksomheds marketingbehov.

Sæt gang i udviklingen i virksomheden og at lede dine medarbejdere i processen.

Bruger I egentlig den rigtige markedsføring? Og bruger I den mon på den mest effektive måde? I en verden hvor konkurrencen stiger, og markedet konstant ændrer sig, er det vigtigere end nogensinde, at jeres markedsføring er lige i øjet.

Få forståelse for marketingledelse og konceptudvikling, og lær at se, hvordan digitalisering og segmentering kan blive en del af jeres marketingstrategi.   

 

Indhold i faget:

  • Analyse af virksomhedens marketingbehov
  • Forståelse for sammenhænge mellem virksomhedens overordnede strategi og marketingstrategien
  • Marketingledelse, planlægning og gennemførelse af konceptudvikling og nye marketingtiltag
  • Sammenhænge mellem segmentering, virksomhedens værditilbud og produkter.

Målgruppe:

Du skal læse ”Marketingledelse og konceptudvikling”, hvis du ønsker en overordnet forståelse for ledelse inden for marketing, udvikling og branding. Du lærer om sammenhænge mellem segmentering, værditilbud og produkter. Du får desuden viden om, hvordan digitalisering kan indgå i marketingstrategien.

Niveau

Faget er en del af Diplomuddannelsen i Salg og markedsføring. 

En diplomuddannelse svarer til en bacheloruddannelse, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt modul.

Læs om diplomuddannelsen i salg og markedsføring >>

­

­

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Én uge før opstart.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, fakturerer vi DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.