Bliv klædt på til at varetage salg i installationsbranchen

Faget er et valgfag på akademiuddannelsen el-installation.

Du lærer at anvende værktøjer til at udarbejde en situationsanalyse for en virksomhed/organisation med henblik på at opstille en markedsførings-og salgsstrategi.

Derudover lærer du at formidle sammenhængende/integreret markedsføringsindsats over for udvalgte kundesegmenter samt at vurdere et produkt/serviceydelses egenskaber, fordele og udbytte i forbindelse med salgsarbejdet i specifikke kundesegmenter.

Du får kompetencer til at håndtere og sikre gennemførelse af nødvendige og tilstrækkelige analyser med henblik på at optimere en markedsførings- og salgsindsats.

Indhold i faget:

  • at udarbejde situationsanalyser med henblik på at opstille en salgs- og markedsføringsstrategi
  • at formulere en sammenhængende markedsføringsindsats over for udvalgte kundesegmenter
  • at vurdere et produkt/serviceydelses egenskaber i forhold til salgsarbejdet overfor specifikke kundesegmenter
  • at kunne anvende de mest optimale salgsteknikker
  • at benytte webbaserede værktøjer i forbindelse med salg af produkter og serviceydelser

Målgruppe

Faget er for dig, der ønsker en større viden og forståelse for fagtermer som marked- og markedsstrategi, segmentering, salgsteknikker og kundeadfærd, og indsigt i relevante kommunikationskanaler herunder webbaseret kundekommunikation

Niveau

Faget er en del af akademiuddannelsen i El-installation.

En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus. 

Hvis du læser Akademiuddannelse i Ledelse kan du tage dette fag som valgfag.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør opmærksom på, at  faget afsluttes med et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her

Læs mere om akademiuddannelsen i El-installation.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.