Bliv i stand til at vurdere jura på forskellige stadier i finansiel rådgivning

Faget er et indledende fag på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning.

På faget får du viden og færdigheder, så du har det basale på plads inden du starter på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning.

Faget fungerer som en introduktion, som understøtter faget 'Erhvervsjura i den finansielle sektor'. Der kræves ingen faglige forudsætninger.

Du lærer at identificere og vurdere juridiske problemstillinger på forskellige stadier i kundeforholdet og foretage visse juridiske handlinger, eller afgøre, hvornår anden sagkyndig bistand er påkrævet.

Indhold i faget:

  • De grundlæggende retsregler og en bred juridisk referenceramme til forståelse af gældende retstilstand og ny lovgivning
  • Udvalgte forsikringsretlige emner
  • Betingelserne for at ifalde erstatningsansvar

Målgruppe

Faget er for dig der ønsker en helt grundlæggende viden om de regler, som regulerer aftaler og kontrakter om finansielle ydelser, og vil lære noget om, hvordan der skabes sikkerhed i formuegoder, og hvilken beskyttelse forbrugerne har krav på.

Niveau

Faget er en del af akademiuddannelsen i finansiel rådgivning.

Faget afsluttes med et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen.

Hvis det er længe siden, du har været på skolebænken, kan du inden studiestart med stor fordel vælge et indledende kursus i f.eks. matematik.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her

Læs mere om akademiuddannelsen i finansiel rådgivning.

Ansøgningsfrist

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.