Vil du vide, hvordan du udnytter alle muligheder i Google Analytics, så du kan optimere brugeroplevelsen på dit website og få flere kunder? På vores Google Analytics kursus lærer du at spore brugeradfærd på dit website, analysere dine målinger og optimere dit website ud fra dine resultater.

Bliv klogere på, hvad der virker og især, hvad der ikke virker på dit website. På dette Google Analytics kursus får du indblik i, hvordan du afdækker dit websites gode og dårlige sider, så du kan gøre meget mere af det, der giver synlige resultater på bundlinjen.

Gennem praksisnære øvelser lærer du at analysere dit website, navigere i systemet, samt at revurdere din strategi, hvis resultaterne udebliver. Du bliver i stand til at spore, hvor trafikken til dit website kommer fra, og hvad det er, der får kunderne til at tage det sidste afgørende skridt i købsfasen.

Deltagelse på vores kursus i Google Analytics

For at kunne deltage på Google Analytics kurset, skal du have en Analytics-konto og administratoradgang til et website. 

Kurset i Google Analytics består af i alt to hele dages undervisning og er et praksisnært forløb, hvor du får en blanding af undervisning og øvelser, som du kommer til at udføre på netop den side, du administrerer.

Dit udbytte

På kurset lærer du blandt andet om:

  • Webstatistikker
  • Brugeradfærd
  • Trafikkilder og sporing
  • Effektmåling og optimering
  • Afrapportering
  • Automatiseret overvågning.

Målgruppe

Vil du lære, hvordan du kan optimere din forretning online ved at aflæse brugernes adfærd? Så er dette Google Analytics kursus relevant for dig. Kurset er for alle, som interesserer sig for webanalyse og i forvejen har basisviden på området. 

Måske er du også interesseret i vores kursus i Google AdWords?

Ansøgningsfrist

Hvis der er ledige pladser, optager vi kursister indtil kursets start. Kun hold med ledige pladser bliver vist på hjemmesiden.