Vil du gerne skabe endnu bedre resultater med dit eksportsalg?

På uddannelsen Eksportsælger 2.0 får du fyldt din værktøjskasse op med effektive metoder og teknikker til at arbejde professionelt og målrettet med dit eksportsalg, og du får den nyeste viden på området.

Som eksportsælger bliver du i stand til at bruge forskellige metoder til at analysere og vurdere eksportmarkeder, og du lærer at vælge de rette eksportformer og eksportmarkeder, at håndtere de væsentligste eksportbarrierer samt at udarbejde en effektiv go-to-market plan, der passer til netop jeres virksomhed.
 
Under forløbet vil du få adgang til den tilhørende E-bog, som er en guide, der hjælper dig godt i gang
med studieteknik, studieforberedelse.


På eksportsælger-uddannelsen lærer du om:

  • Eksportstrategier og eksportformer
  • Markedsanalyse og valg af eksportmarkeder
  • Udvælgelse samt styring og motivering af agenter og distributører
  • Identifikation og validering af kundeemner
  • International key account management
  • Netværk, støtteordninger og samhandelsorganisationer
  • Psykologi og kultur inden for eksportsalg
  • Fremtidens vækstmarkeder.e og projektskrivning.

Fleksibel uddannelse - uanset hvor du er

Eksportsælger-uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt. Det betyder, at selvom du har rejsedage, kan du stadig følge med, fordi der samles op via webinarer, ligesom en lang række præsentationer bliver stillet til rådighed digitalt og på video efterfølgende. Så uanset hvor i verden du befinder dig, kan du følge med på uddannelsen.


Samarbejde med Eksportforeningen

Uddannelsen til Eksportsælger er udviklet i samarbejde med Eksportforeningen, som også bidrager med gæsteundervisere og den nyeste viden på området.


Målgruppe

Uddannelsen er for dig, der arbejder praktisk eller strategisk med eksport og eksportsalg og ønsker at professionalisere og styrke dit arbejde samt få papir på dine kompetencer.


Niveau

Uddannelsen er baseret på akademifaget Eksport og internationalisering, som er en del af akademiuddannelsen i Salg og markedsføring.
Du kan vælge enten at tage faget som en del af din akademiuddannelse eller som et selvstændigt modul. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse.

Ansøgningsfrist

2 uger inden studiestart. Vi optager dog nye deltagere helt op til opstartsdato, hvis der er ledige pladser.  


Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.