Arbejder du med salg og udvikling af relationer, og har du ambitioner om at nå langt med karrieren?

På denne uddannelse får du værktøjer, viden og inspiration til at opnå eminente resultater. Både for dig selv. Og for den virksomhed, du arbejder for.

På et deltidsforløb over halvandet år får du en solid viden om salgspsykologi, kundetyper og kundeadfærd. En viden, der gør dig i stand til at tilrettelægge din kommunikation og salgsindsats, så du får designet møder, der passer til dine individuelle kunder og dermed leverer bedre salgsresultater.

Du lærer at analysere, lede og gennemføre salg og kundeudvikling på strategisk niveau, ligesom du får overblik over kilderne til leads (kundeemner) og bliver i stand til at lave effektiv key account management.

Som aktør i en digital og global virkelighed får du en grundig træning i digitale metoder og værktøjer, så du som færdiguddannet har et godt kendskab til søgemaskineoptimering (SEO), digital annoncering og e-mail marketing (nyhedsbreve), ligesom du personligt kan håndtere social selling på relevante social media platforme som fx LinkedIn.

Du lærer om:

  • Salgspsykologi, personprofiler og kommunikation
  • Professionelle kundemøder og præsentationsteknik
  • Salgsstrategier, motivation og ledelse
  • Udvikling af kunder, relationer og forretning
  • Online marketing, herunder søgemaskineoptimering, digital annoncering og e-mail marketing
  • Social selling samt markeds- og kundeanalyser via sociale kanaler.

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, der arbejder professionelt med salg og udvikling af kunder og relationer. Du er måske Key Account Manager, sælger, salgschef eller rådgiver.

Moduler

Uddannelsen består af 3 moduler med hver 6 undervisningsdage, i alt 18 dage fordelt på knap halvandet år. Ud over undervisningsdagene er der forberedelse, projektskrivning og prøver.

De tre moduler er:

  1. Salgspsykologi
  2. Strategisk salg
  3. Salg og markedsføring via digitale kanaler

Hvert modul tæller 10 ECTS. Hele uddannelsen er altså på 30 ECTS.

ECTS (European Credit Transfer System) er et udtryk for arbejdsbelastningen. De 30 ECTS svarer til at halvt års fuldtidsarbejde.

Tilmelding

Her kan du tilmelde dig de forskellige moduler.

Hold 1 - Rødovre:

Hold 2 - Kolding:

Hold 3 - Rødovre:

Hold 4 – Kolding:

Niveau

Uddannelsens moduler er en del af akademiuddannelsen i salg og markedsføring. En akademiuddannelse er en kort videregående uddannelse.

Du kan evt. læse videre og tage en fuld akademiuddannelse, som består af 60 ECTS.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.