Da Giovanni gik ledig i begyndelsen af 2017, blev han tilbudt en 6-ugers uddannelse gennem ”Ledernes KompetenceCenter”. Han benyttede sig af muligheden og tog uddannelsen ”Digital markedsføring & personlig branding med LinkedIn” på Smart Academy Erhvervsakademi Kolding. Nu er han virksomhedskonsulent, foredragsholder, co-founder af to LinkedIn grupper og har over 8000 følgere på LinkedIn.

- Under uddannelsen fik jeg nogle rigtig gode kontakter, og vi skabte et netværk, som vi stadig bruger. Det har sat fart på det hele, siger Giovanni.

En undervisningsform man kan bruge til noget

På holdet, som Giovanni gik på, var de 14 studerende. Alle 14 havde flere års erfaring inden for deres specifikke områder, og det var noget af det, der gav undervisningen ekstra substans, i hvert fald hvis man spørger Giovanni:

- I undervisningen arbejdede vi især med alle de ”real life scenarios”, som vi studerende havde med. Vi havde rigtig gode diskussioner, fordi både studerende og undervisere havde en masse viden fra den virkelige verden med i bagagen. Så det blev ikke alt for teoretisk. Personligt har jeg ikke ro til at sidde og lytte til en underviser i alt for mange timer, så det passede mig perfekt, at undervisningen var så inddragende.

Niveauet på undervisningen var han også glad for. For når de studerende har 10, 20, 30 eller endda 40 års erfaring, så skal underviserne være skarpe. Og det var de.  

- Niveauet har virkelig været højt. Alle underviserne var navne, som havde oparbejdet stort respekt indenfor netop deres felt. Så allerede da jeg så, hvem der var på listen, var jeg overbevist om niveauet. Og undervisningen levede fuldt ud op til mine høje forventninger, fortæller Giovanni.

Hvis han kan, så kan jeg også

Inden han begyndte på Smart Academy, undersøgte Giovanni de forskellige uddannelsesmuligheder. I sin research stødte han bl.a. på en af Smart Academys undervisere, som efter mange år i samme branche havde taget beslutningen om at ændre retning og nu udlevede sin iværksætterdrøm.

Det var her Giovanni tænkte ”hvis han kan, så kan jeg også”. Så efter 20 år som leder og sælger, spurgte han sig selv: ”Dét jeg KAN, er det også det, jeg VIL fremover?”. Et spørgsmål som han i dag stiller til de ledige, han hjælper med at komme videre med deres arbejdsliv.

- Jeg fandt ud af, at det, jeg virkelig brænder for, er, at hjælpe andre. Det lyder som en kliché, men når jeg kan se skiftet fra forvirring og frustration, til tankevirksomhed og til sidst forløsning i folks ansigter, så synes, jeg at mit arbejde giver mening, fortæller Giovanni.

Fra ballademager til coach

Så nu arbejder han lige præcis med dét, han kan og vil, nemlig undervisning, rådgivning og coaching.

- Min helt store passion er LinkedIn. Jeg skriver, underviser, rådgiver, holder foredrag og workshops om, personlig branding, social selling og networking på LinkedIn.

Og det er ikke det eneste. For udover at være en af landets førende LinkedIn eksperter, så arbejder Giovanni også med brugen af sociale medier i forbindelse med jobsøgning.

- Jeg rådgiver i CV og ansøgninger og hjælper især jobparate ledige med fremtidsafklaring. Her bruger jeg netop de erfaringer, jeg fik, da jeg selv var ledig, fortæller Giovanni. 

Og han kan lide at gøre en forskel. For da Giovanni kom til Danmark for snart 30 år siden, var han lidt af en ballademager. Han siger selv, at hans liv blev ændret, af en lærer, han havde i 7. klasse. En oplevelse der har haft så stor betydning for ham, at han i dag forsøger at gøre læreren kunsten efter overfor alle dem, han hjælper.

- Dem, der kan og har muligheden for det, er forpligtet til at hjælpe med det, de kan der hvor de kan. Jeg tror på Pay it forward – Det er min kerne, og min læresætning er at udfordre, inspirere og motivere andre, siger Giovanni med et smil.

Læs om Giovannis uddannelse Digital markedsføring & personlig branding med LinkedIn >>