Et tilvalg på akademiuddannelsen i el-installation

Hvis du har gennemført akademiuddannelsen i el-installation til og med fag 7, er du kommet så langt, at du teoretisk er klædt på til at deltage i el-autorisationsprøven, hvis du ønsker det.

Autorisationsprøven udarbejdes af Sikkerhedsstyrelsen. Det er en 6 timers skriftlig prøve. Prøven tilbydes to gange om året.

Autorisationsprøven er et tilvalg

Autorisationsprøven er ikke en integreret del af akademiuddannelsen i el-installation. Den er derfor ikke en forudsætning for at gennemføre hele uddannelsen.

En fagligt ansvarlig i en autoriseret virksomhed skal dog både have bestået en godkendt uddannelse og autorisationsprøven fra Sikkerhedsstyrelsen. Derfor tilbydes du autorisationsprøven ved siden af akademiuddannelsens øvrige moduler.

Læs mere om, hvordan du bliver godkendt som fagligt ansvarlig hos Sikkerhedsstyrelsen. (pdf) 

Pris og tilmelding

Deltagelse i autorisationsprøven koster DKK 4.000 ekskl. moms. prisen inkluderer ordinær prøve, samt 1 omprøve.

Du får nærmere information omkring tilmelding fra studieadministrationen, når du er i gang med uddannelsen.