Akademiuddannelsen i El-installation giver dig nye kompetencer til selvstændigt at projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af el-tekniske installationer, bygningsautomatik og mindre automatiske anlæg. 

Akademiuddannelsen i El-installation er for dig, der er faglært inden for el, og gerne vil videreuddanne dig til el-installatør på deltid. Du bliver i stand til at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for stærkstrømsteknik.

Deltidsuddannelsen til el-installatør henvender sig til dig, der ikke har mulighed for at tage uddannelsen på fuldtid. Du er måske i et job, i en position hvor en SU indtægt ikke er tilstrækkelig eller du har startet egen virksomhed, der skal holdes kørende ved siden af uddannelsesforløbet.

Uddannelsen giver dig følgende kompetencer  

På uddannelsen i El-installation bliver du introduceret til grundlæggende problemstillinger inden for bygningsautomatik og -installationer. Undervejs i dit uddannelsesforløb arbejder du på forskellige typer af bygninger, fx etageejendomme og industribygninger.

Efter endt uddannelse kan du:

  • lede installationstekniske projekter og håndtere et autorisationsmæssigt ansvar
    • Sikkerhedsstyrelsen (SIK) har godkendt, at personer med en akademiuddannelse i el-installation opnår de kvalifikationer og kompetencer som Sikkerhedsstyrelsen stiller krav om i forbindelse med autorisation inden for el (el-autorisation)
  • holde dig ajour med ny viden inden for stærkstrømsområdet
  • indgå i faglige og tværfaglige projekter, hvor du står med ansvaret for de el-tekniske installationer
  • er du interesseret i at blive el-installatør, har du mulighed for at søge el-autorisation

Uddannelsen afsluttes med en autorisationseksamen ved Sikkerhedsstyrelsen, som giver ret til at starte egen el-installationsvirksomhed eller være ansvarlig for en autorisation på en virksomhed.

Uddannelsen udbydes i et samarbejde med Solar

Vores undervisere sørger for, at teori og praksis ligger tæt op ad hinanden. Derfor har vi indgået et unikt samarbejdet med Solar i Vejen, hvor en stor del af praksis foregår hos Solar School.