På faget Energirigtig projektering får du viden og kompetencer til at rådgive og projektere inden for energioptimering og energirigtig projektering og energiledelse

  Faget er et obligatorisk fag på akademiuddannelsen i Energiteknologi

I faget energirigtig projektering får du viden og kompetencer i rådgivning og projektering inden for energioptimering og energirigtig projektering og energiledelse. 
Undervisningen giver dig viden og forståelse om metode, systematik og teknik til energirigtig projektering. Du lærer om rammerne for den kollektive energiforsyning og varmeforsyningsloven og de faktorer der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger.
Derudover får du færdigheder til at kunne anvende energianalyse og -forbrugsberegninger til udarbejdelse af energibesparelsesprojekter, vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering og forklare planer for gennemførelse af energibesparelser til brugere og samarbejdspartnere.

Du vil efterfølgende have kompetencer til at udvikle planer for implementering af energibesparende foranstaltninger i bygninger og anlæg og diskutere og perspektivere energibesparelsesprojekter med en professionel tilgang samt forklare energiledelse (årsag-virkning).

Indhold i faget:

  • metode, systematik og teknik til energirigtig projektering
  • rammer for den kollektive energiforsyning og varmeforsyningsloven
  • faktorer der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger

Målgruppe

Faget er til dig, der vil udarbejde planer for energibesparende tiltag i bygninger og anlæg.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.