Forstå samfundsøkonomien og bliv en kvalificeret finansiel rådgiver

Faget er obligatorisk på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning.

Faget giver dig viden om centrale økonomiske sammenhænge, herunder enkle økonomiske modeller, for den enkelte enhed og for samfundet som helhed i en markedsøkonomi.

Derudover får du færdigheder i at beskrive struktur og udvikling i den danske og internationale økonomi, ligesom du bliver i stand til at kunne afgrænse og problematisere en samfundsøkonomisk problemstilling og anvende relevante faglige metoder til analysen heraf.

Du lærer at kunne anvende kendskabet til teoretisk og beskrivende økonomi på danske og internationale økonomiske forhold for at underbygge kvalificeret finansiel rådgivning.

Indhold i faget:

  • Mikroøkonomiens grundbegreber
  • Pris- og indkomstelasticiteters definition og betydning
  • Prisdannelse og markedseffektivitet gældende for forskellige markedsformer
  • Markedseffektivitet på et frit marked
  • Udvalgte mikroøkonomiske indgreb i markedet
  • Klassiske og nyere handelsteorier
  • Internationalt økonomisk samarbejde og globalisering
  • Modeller til analyse af nationalindkomst, arbejdsløshed, inflation og betalingsbalance
  • Kapitalmarkedernes rolle og samfundsøkonomiske funktion
  • Samfundsøkonomiske mål og økonomiske politikker

Målgruppe

Faget er for dig, der ønsker viden om centrale økonomiske sammenhænge i samfundet. 

Niveau

Faget er en del af akademiuddannelsen i finansiel rådgivning.

En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør opmærksom på, at  faget afsluttes med et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her

Læs mere om akademiuddannelsen i finansiel rådgivning.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.