Faget Strategisk salg giver dig kompetencer til selvstændigt at lede, analysere, tilrettelægge og gennemføre salg på strategisk niveau

  Faget er et valgfag på akademiuddannelsen i Salg og markedsføring og specielt til dig, der ønsker en salgsprofil.

Faget Strategisk salg sætter dit salgsarbejde ind i en strategisk sammenhæng, med størst mulig effekt for virksomheden.

Deltagelse i faget giver dig færdigheder i styring af kilderne til og antallet af leads (kundeemner), salgsledelse samt key account management. Hertil kommer viden om samt forståelse for indkøbsstrategi og risikostyring i salgsindsatsen.

Indhold i faget:

  • Key account management
  • Relationssalg og projektsalg
  • Tillidsbaseret rådgivning og forhandling
  • Købsadfærd og indkøbsstrategi.
  • Salgsledelse
  • Motivation og coaching
  • Salgsstrategi
  • Salgsplanlægning
  • Salgsopfølgning (pipeline management)
  • Salg gennem netværk og sociale medier
  • Risikostyring i salget
  • Customer relation management (CRM)
  • Lead management (styring af emnegenerering)

Målgruppe

Faget i strategisk salg er oplagt for dig, der gerne vil kunne analysere og udføre salg på strategisk niveau og at kunne lægge kundeplaner ud fra en analyse af, hvad der vil gavne kundernes værdikæde og konkurrencekraft.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.