På faget Årsrapport og virksomhedsanalyse får du et et grundlæggende kendskab til årsregnskabsloven og ”mindstekravsbekendtgørelsen” med faget årsrapport og virksomhedsanalyse

  Faget er et valgfag på akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning.

Med faget årsrapport og virksomhedsanalyse får du et grundlæggende kendskab til årsregnskabsloven og ”mindstekravsbekendtgørelsen”.

Du bliver klædt på til selv at kunne anvende eksterne regnskaber og foretage virksomhedsanalyser, som kan danne grundlag for økonomiske beslutninger, samt rådgivning af private virksomheder og kreditgivning til disse.

Indhold i faget:

  • Hovedprincipperne i regnskabslovgivningen, herunder Årsregnskabsloven og dennes opbygning (regnskabsklasse A, B og C)
  • Hovedprincipperne for koncernregnskaber
  • Skattemæssige og driftsøkonomiske regnskaber
  • Anerkendte retningslinjer (bonus pater begrebet) inden for eksternt regnskabsvæsen og regnskabsanalyse
  • Generationsskifte og værdiansættelse af virksomheder
  • Virksomhedsskatteordningen
  • Personligt drevne virksomheder
  • Risikostyring
  • Råbalancers anvendelse
  • Andre regnskabsformer, herunder grønt regnskab, vidensregnskab mm.
  • Totalbudgettets opbygning og indbyrdes sammenhæng mellem dets elementer

Målgruppe

Faget er for dig, der vil kunne vurdere en virksomheds nøgletal, og kunne forholde dig kritisk til realismen i et budget, for at kunne udføre en samlet vurdering af virksomheden, dens kreditværdighed og de økonomiske konsekvenser af tiltag, der sættes i værk.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.