På faget Erhvervsjura i den finansielle sektor får du viden om national og international regulering af den finansielle forretningsverden på både sektor- og brancheniveau

  Faget er et obligatorisk fag på akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning.

På faget Erhvervsjura i den finansielle sektor får du viden om den juridiske verdens organisation med domstole, ankenævn, retskilder og regelfortolkning og forståelse for juridisk praksis.
Du får kompetencer til at identificere den relevante retsregel, der kan løse et juridisk problem, og du vil vide, hvornår det er nødvendigt at henvise til andre juridiske rådgivere. Du kan fungere professionelt i en rådgivningssituation ved at anvende branchevedtagne eller påbudte etiske regler.

Indhold i faget:

  • Grundlæggende juridiske begreber
  • Person-, familie- og arveret
  • Etik, rådgivning, rådgiveransvar og erstatningsret
  • Aftaler og fuldmagter
  • Kreditaftaler og købelov
  • Gældsbreve, betalingsmidler og kaution
  • Tinglysning og pant i fast ejendom
  • Forsikring og pensionsopsparing
  • Forældelse, modregning og deponering
  • Individualforfølgning
  • Overdragelse og finansiering af fast ejendom

Målgruppe

Faget er for dig der interesserer dig for den finansielle forretningsverden, og gerne vil være klogere på den juridiske verdens organisation og praksis.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.