På faget Finansielle forretninger bliver du klædt på til at rådgive både erhvervskunder og private med komplicerede rådgivningsbehov 

  Faget er et obligatorisk fag på retningen Bank & Realkredit  akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning.

Faget finansielle forretninger klæder dig på til at yde en professionel finansiel rådgivning til erhvervskunder samt private kunder med komplicerede rådgivningsbehov og opstille fagligt kvalificerede løsninger.
Du lærer bl.a. at opstille løsningsforslag på områder som kreditvurdering, bolig, bil, forsikring og pension. Du lærer også at give relevant finansiel rådgivning om investeringsprodukter og - i forhold til erhvervskunder - komme med løsninger på områder som regnskabsanalyse, drifts- og anlægsfinansiering samt finansielle og operationelle strategier.

Indhold i faget:

  • Kompetencekrav og certificering på investeringsområdet
  • Lovgivning vedr. investeringsrådgivning og værdipapirhandel
  • Mærkningsordning vedr. investeringsprodukter, kategorier ”grøn”, ”gul” og ”rød”
  • Samfundsmæssige sammenhænge jf. "vejledning til bekendtgørelse om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning om visse investeringsprodukter"
  • Rådgiverrollen og håndtering af kundesamtalen
  • Generationsskiftemodeller og due diligence processer ved virksomhedsoverdragelser
  • Skat i forhold til finansiel rådgivning af erhvervskunder
  • Forretningsmuligheder og risikostyring for banker i forhold til finansielle produkter, rentabilitet, kreditrisiko og basiskapitalbelastning
  • Fundingomkostninger og basiskapitalbelastning for givne finansielle produkter – vurdering af prissætningen til kunden af det finansielle produkt

Målgruppe

Faget er ftil dig, der vil opnå viden om forholdet mellem samfund, lovgivning og finansielle instrumenter, der har betydning for privat- og erhvervskunder i forbindelse med deres finansielle transaktioner og risici.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.