Vil du arbejde med virtualisering af services? På Cloud lærer du om netværk af virtuelle maskiner og sikker kommunikation.

Introduktion

På det obligatorisk fag Cloud får du mulighed for at at arbejde kreativt med idéer og løsninger ved brug af forskellige cloud teknologier.

På faget beskæftiger vi os bl.a. med

  • at skabe dine egne løsninger i skyen - som eksempelvis dit eget cloud baserede website med cloud baseret SQL server og en storage account
  • hvordan man nemt, hurtigt og effektivt kan skabe, skalere og lukke løsninger i skyen
  • hvordan forskellige cloud teknologier kan samarbejde i en samlet løsning
  • at skabe flotte og overskuelige visuelle oversigter over fejl, omkostninger mv. på dine løsninger
  • Serverless Computing, der danner trend i større og mindre virksomheders migrering til cloud

Relevans

Faget er for dig, der gerne vil kvalificeres til at arbejde med udvikling og vedligeholdelse af IT-løsninger indenfor netværk og cloudservices.

Udbytte

Faget sikrer dig kompetencerne til at

  • vælge platform i samarbejde med andre
  • bidrage med forslag til infrastruktur
  • tilegne dig yderligere viden om cloudbaserede løsninger

Praktisk

* Videregående programmering er ikke et obligatorisk fag på AU i IT

Når du tager faget Cloud skal du bruge en Azure konto.
Du skal oprette dig som bruger og knytte dit kreditkort til oprettelsen.
Du skal forvente at bruge ca. 100 kr. på Azure. En del er freeware (men kræver stadig brugeroprettelse) og din underviser på faget vil vejlede omkring Azure.
Obs på at der er mange betalingsservices hos Azure, som du ikke har brug for på dit studie.

Da faget foregår online, er det så fleksibelt at du kan tilpasse studiet til dine arbejdsmæssige og private forhold, så du kan studere når og hvor det passer dig bedst. Faget tager udgangspunkt i dine problemstillinger og erfaringer, så du straks kan bruge din nye viden i dit professionelle virke.