3-årig akademiuddannelse i ledelse – udbydes i samarbejde med Ledernes Kompetencecenter

Kompetent ledelse er vigtigere end nogensinde før – og det er uanset, om du er leder i en privat eller offentlig virksomhed. God ledelse skaber resultater og motiverede medarbejdere.

Sæt fokus på din personlige udvikling og skab din ledelsesstil.

På uddannelsen lærer du om strategisk og praktisk lederskab.

Du lærer om ledelse af organisatoriske forandringer, og du bliver mere bevidst om din deltagelse i virksomhedens strategiske arbejde. Og så lærer du om den praktiske ledelse af dine medarbejdere, både individuelt og i teams.  

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, der vil have konkrete ledelsesværktøjer til at løfte din ledelsesopgave - uanset hvilken størrelse den har. Og som samtidig ønsker et værdifuldt ledernetværk.

Personprofil

Som start på uddannelsen får du lavet en personprofil. Profilen er et nyttigt værktøj for dig som leder og kan pejle dig i retning af styrker og udfordringer, som du kan arbejde med i din daglige ledelse. Du arbejder med din personlige profil gennem hele uddannelsen, hvor de forskellige fag giver dig ny inspiration til personlig og faglig udvikling.

Studieforberedende pakke

Ved uddannelsens start får du også en studieforberedende pakke, som indeholder alt, hvad du skal vide om at studere. Pakken indeholder en E-bog, som guider dig igennem bl.a. studieteknik, litteratursøgning, projektskrivning og eksamen og mulighed for at deltage i et kort undervisningsforløb eller et webinar, hvor en erfaren underviser gennemgår bogen og giver tips til, hvordan du bruger den i din uddannelse.

Sparring og netværk

På Ledernes akademiuddannelse har vi særlig fokus på at netværke. Derfor får du mulighed for at blive en del af et ledelsesnetværk under hele din uddannelse. Et netværk, som du kan tage med videre, når uddannelsen er gennemført.

Webinarer som bidrager til din personlige lederudvikling

Som et ekstra bidrag til din personlige udvikling som leder tilbyder vi gennem hele uddannelsen webinarer med aktuelle ledelsestemaer. Du deltager i webinarerne mellem undervisningsdagene og har mulighed for at stille spørgsmål til og chatte med de forskellige indlægsholdere.

Fast tilknyttet vejleder

Den største del af din uddannelse (de obligatoriske fag og afgangsprojektet) bliver du fulgt af en fast underviser, som kommer til at kende dig og din virksomhed godt. Det betyder at din underviser ud over at vejlede dig i forhold til projektskrivning og eksamen også bliver din sparringspartner i forhold til de aktuelle ledelsesudfordringer du oplever i dagligdagen.

Gratis inspirationsmøde

Går du med overvejelser om at tage en akademiuddannelse i ledelse? Så har du nu mulighed for at finde ud af, om det er noget for dig.
Vi afholder gratis inspirationsmøde, i samarbejde med Ledernes Kompetencecenter, om Ledernes akademiuddannelse 27. November 2019 i Kolding. Tilmeld dig her.