IBA Erhvervsakademi Kolding og Erhvervsakademi SydVest er gået sammen om fremtidens efteruddannelsesakademi.

Her får du et bredt udvalg af efteruddannelser på akademi-, diplom-, og masterniveau inden for blandt andet: Ledelse og projektledelse, byggeri, el, produktion og innovation, salg og markedsføring, økonomi og finans samt hele det digitale område.

Undervisningen foregår på akademierne i hhv. Kolding, Esbjerg og Sønderborg – men der oprettes også af og til hold i andre byer.

På akademierne er der kantine, hvor man kan købe mad, drikkevarer m.m.

Virksomhedshold afholdes efter aftale hvor og når virksomheden ønsker det. Det kan fx være på akademiet, hjemme hos virksomheden eller på hotel m/ ophold. Der kan også arrangeres kurser og uddannelse i weekender og om aftenen.