Få internationale kompetencer og kom forrest i køen til de eftertragtede stillinger ved at tage en master eller bachelor som deltid.

Bacheloruddannelse og masteruddannelser udbydes i et samarbejde mellem Leeds Beckett University og IBA International Business Academy.

Både BA og mastergraderne er internationalt anerkendte uddannelser, som du kan tage på deltid ved siden af jobbet.

European Executive MBA (e-MBA)

Du lærer vigtige teknikker og metoder i generel ledelse med fokus på strategi, økonomi, marketing og HRM.

Læs mere…

Master of Science in International Business (e-MSc)

Du får stærke kompetencer i international handel, salg og ledelse. Uddannelsen svarer til en cand.merc. i Danmark.

Læs mere…

Bachelor in International Business (e-BA)

På denne bacheloruddannelse på deltid lærer du at håndtere HR, økonomi og interkulturel kommunikation.

Læs mere…

Hvilken masteruddannelse skal du vælge: e-MSc eller e-MBA?

Hvis du er forholdsvis ny i branchen eller først vil til at specialisere dig inden for international handel, er e-MSc det oplagte valg for dig. Her bliver du klogere på den verden, du er på vej ind i, samtidig med at du får udviklet dine forretningsevner og får øjnene op for alle dine kommende jobmuligheder. e-MSc giver dig et teoretisk niveau, der er lidt højere end e-MBA.

Hvis du allerede har praktisk erfaring inden for ledelsesmæssige opgaver, er en e-MBA det rigtige valg for dig. Her får du mulighed for at reflektere over og arbejde videre ud fra din erhvervserfaring, så du kan benytte din samlede viden inden for teori og praksis til at bevæge dig højere op ad karrierestigen. e-MBA er en mere praktisk uddannelse end e-MSc.

Online uddannelse

Vores e-BA og to masteruddannelser e-MBA og e-MSc tages som en 100% online uddannelse.

Med en online uddannelse har du den totale frihed og fleksibilitet. Undervisningen foregår som en kombination af ”live” online seminarer via nettet og undervisning via vores digitale læringsplatform. Alle seminarer bliver optaget, så du aldrig er afhængig af hverken sted eller tid. Du kan følge uddannelsen, hvor end du befinder dig i verden.

Undervisningen foregår udelukkende på engelsk, når du tager en master eller bachelor på deltid. Derfor får du også et bredt, internationalt netværk igennem dine mange medstuderende, der er ledere og medarbejdere fra hele verden.

Optagelseskrav

For at blive optaget på e-BA, skal du have én af følgende baggrunde:

  • Erhvervsakademiuddannelse fra IBA Erhvervsakademi Kolding eller andre anerkendte institutioner
  • Anden sammenlignelig uddannelse på akademisk niveau
  • Derudover skal du også have engelskfærdigheder svarende til B-niveau som minimum.

For at blive optaget på e-MSc eller e-MBA, skal du have én af følgende baggrunde:

  • En bachelorgrad fra IBA Erhvervsakademi Kolding eller andre anerkendte institutioner
  • Lignende uddannelse på bachelorniveau, f.eks. Diplom, HA eller HD
  • Anden sammenlignelig uddannelse på akademisk niveau
  • Engelskfærdigheder på højt niveau – IELTS akademisk score på 6,0 + eller tilsvarende.