Akademiuddannelse

Kommunikation og formidling

Få styr på din kommunikation – skriftligt, mundtligt og digitalt. Uddannelsen giver dig praktiske redskaber til at planlægge, producere og formidle budskaber, der virker. Du lærer at analysere målgrupper, skabe klarhed og formidle professionelt i en kompleks hverdag.

Varighed 3 år
Næste start 18. aug 2026
Lokationer Esbjerg, Sønderborg
Bliv ringet op
Start på uddannelsen
fag-14

Styrk din stemme – og skab klar kommunikation med effekt

Vil du kunne kommunikere mere klart, målrettet og professionelt – både på skrift, i tale og digitalt? På Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling får du en solid kommunikationsfaglig værktøjskasse, der gør dig i stand til at analysere, planlægge og gennemføre kommunikationsopgaver i praksis. Du lærer at få dit budskab til at trænge igennem – og at skabe værdi for både modtager og organisation. 

En praktisk kommunikationsuddannelse for voksne med erfaring

Uddannelsen er bygget op, så du kan kombinere teori med din hverdag. Du arbejder med konkrete cases og opgaver fra dit eget arbejdsliv, og du bliver løbende klædt på med værktøjer, du kan tage direkte i brug. Du lærer at mestre alt fra præsentationsteknik, skriftlig formidling og pressearbejde til digital kommunikation, sociale medier og visuel formidling. Du får også indsigt i strategisk kommunikation, målgrupper og teknologiforståelse – og hvordan du navigerer i en kompleks kommunikationsvirkelighed. 

Det får du ud af uddannelsen

  • Evne til at analysere og tilpasse kommunikation til målgruppe og kontekst 
  • Redskaber til at planlægge og løse kommunikationsopgaver – internt og eksternt 
  • Viden om digitale medier, branding, teknologi og kommunikationsstrategi 
  • Kompetencer til at arbejde professionelt med både tekst, tale og visuelle medier 
  • Et afgangsprojekt, hvor du løser en kommunikationsopgave med afsæt i din praksis 

For dig der arbejder med – eller vil arbejde med – kommunikation

Uddannelsen er for dig, der kommunikerer med andre i dit arbejde – eller ønsker at gøre det. Uanset om du er ny i feltet eller har erfaring, får du et solidt fundament og mulighed for at tone din profil gennem valgfrie fag. Du kan tage enkelte moduler eller samle til en hel akademiuddannelse – alt efter dine behov og mål. 

Logo C&D Foods
Semco Maritime logo
andritz_logo
VIKING logo - jpg
MacArtney-UT---Black

Brug for hjælp?

579e048b93326a5d9777bc38d6d2eb9cc174296a Louise Skovning Behrendsen Uddannelsesvejleder T: +45 41 99 12 65
Kontakt_Lotte Lotte Brinck Konsulent og uddannelsesvejleder T: +45 41 77 57 69

Sådan er uddannelsen opbygget

Akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling består af fagmoduler, som du kan tage enkeltvis eller kombinere til en fuld uddannelse på 60 ECTS. En fuld uddannelse inkluderer 2 obligatoriske fag, 2-4 valgfag og et afgangsprojekt. Du bestemmer selv, om du vil tage hele uddannelsen eller udvælge enkelte fag.

Sådan kommer du i gang
Tilmeld dig et fag, eller kontakt vores uddannelses-vejleder for hjælp til at planlægge dit forløb.

Værd at vide

Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen

Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.