Smart Academy hedder nu Syddansk Erhvervsakademi
Læs mere
Akademiuddannelse

Retail

Akademiuddannelsen i Retail er for dig, der arbejder i detailbranchen og vil styrke din faglighed og ledelse. Du lærer at arbejde strategisk med koncepter, salg, drift og kunder – og får værktøjer, du kan bruge direkte i butikken. Uddannelsen er praksisnær, fleksibel og målrettet dig med erfaring, der vil videre.

Varighed 3 år
Næste start Ikke planlagt
Lokationer Esbjerg, Sønderborg
Bliv ringet op
Start på uddannelsen
Studerende arbejder med lego

Styrk din rolle i detailbranchen – og tag næste skridt i karrieren

Vil du videreudvikle dine kompetencer og skabe bedre resultater i detailhandlen? Akademiuddannelsen i Retail giver dig den faglige og personlige styrke til at arbejde mere professionelt med konceptstyring, salg, drift og ledelse. Uddannelsen er fleksibel og praksisnær – og målrettet dig, der har erfaring fra detailbranchen og vil videre. 

Fleksibel videreuddannelse med praksis i fokus

Uddannelsen er bygget op af moduler, som du kan tilpasse din hverdag og karriere. Du arbejder med konkrete problemstillinger fra din egen butik, afdeling eller kæde – og får nye værktøjer, du kan tage direkte med på jobbet. Du får indsigt i detailhandlens dynamik og lærer at planlægge, lede og udvikle med fokus på både mennesker og resultater. 

Det får du ud af uddannelsen

  • Viden om detailbranchens struktur, koncepter og forretningsmodeller 
  • Kompetencer til at lede, optimere og udvikle i praksis 
  • Evne til at analysere økonomi, salg og kundeadfærd – og handle på det 
  • Redskaber til at navigere i forandringer, teknologi og bæredygtighed 
  • Et fagligt løft, der styrker din værdi som medarbejder og leder 

For dig der arbejde i eller med detailhandel

Uddannelsen er for dig, der allerede er i branchen – fx som butiksmedarbejder, afdelingsleder, souschef, butikschef eller i en funktion bag frontlinjen. Du har erfaring og vil bygge ovenpå med ny viden, inspiration og formel kompetence. Du behøver ikke en akademisk baggrund – men du skal være klar til at bruge din erfaring og få nye perspektiver. 

VIKING logo - jpg
Semco Maritime logo
Logo HC Christiansen
Logo C&D Foods
andritz_logo

Brug for hjælp?

579e048b93326a5d9777bc38d6d2eb9cc174296a Louise Skovning Behrendsen Uddannelsesvejleder T: +45 41 99 12 65
Kontakt_Lotte Lotte Brinck Konsulent og uddannelsesvejleder T: +45 41 77 57 69

Sådan er uddannelsen opbygget

Uddannelsen består af:

2 obligatoriske fagmoduler (20 ECTS):
Konceptstyring i detailhandlen og Det personlige lederskab i detailhandlen

Valgfrie moduler (30 ECTS) – fx:
Butiksøkonomi, Salgsledelse, Værdiskabende salg, Ressource- og procesoptimering, Omnichannel eller Bæredygtighed i detailhandlen

Afgangsprojekt (10 ECTS), hvor du arbejder med en konkret problemstilling fra din praksis

Du kan tage hele uddannelsen samlet – eller enkeltmoduler, hvis du ønsker at bygge din kompetence gradvist. Hele uddannelsen svarer til ét års fuldtidsstudie, men læses typisk på deltid over 2-3 år.

Sådan kommer du i gang
Tilmeld dig et fag, eller kontakt vores uddannelses-vejleder for hjælp til at planlægge dit forløb.

Værd at vide

Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen

Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.