Styring og Regulering
Lær at programmere og optimere mindre automationsanlæg med PLC, HMI og reguleringsteknik. Du får praktiske færdigheder i at designe, teste og dokumentere løsninger, der virker i virkeligheden – og som skaber stabil og effektiv drift.
10 ECTS
Få styring på automationsanlæg – og gør det hele mere effektivt
Vil du lære at designe, programmere og optimere mindre automatiske anlæg? På faget Styring og regulering får du en praktisk og grundlæggende indføring i PLC-programmering, reguleringsteknik og industriel kommunikation. Du lærer at udvikle løsninger, der virker – i virkeligheden.
Praktiske redskaber du kan bruge med det samme
Du får hands-on erfaring med PLC-systemer, HMI-design og reguleringsprincipper. Vi arbejder med både hardware og software – og du lærer at analysere, simulere og idriftsætte styringer i praksis. Du får overblik over aktuelle teknologier og lærer at dokumentere og teste dine løsninger, så de lever op til standarder og krav i branchen.
Det får du ud af faget
- Indsigt i sensorer, aktuatorer og PLC-hardware
- Evnen til at programmere og konfigurere automationsanlæg
- Forståelse for industrielle netværk og kommunikationsprotokoller
- Færdigheder i reguleringsteknik og valg af reguleringsprincip
- Kompetencer til at teste, dokumentere og fejlsøge mindre automatiske anlæg
For dig der arbejder med automationsløsninger
Faget er til dig, der gerne vil udvikle, optimere og arbejde med styringer i mindre anlæg – uanset om du allerede arbejder i industrien eller vil ind i feltet. Du får teknisk viden og praktiske færdigheder, som du kan bruge direkte i jobbet og tage med videre i din karriere.





Brug for hjælp?
Kommende hold
Faget Styring og Regulering består af 8 dage og giver 10 ECTS-point. Det kan tages som en del af en fuld akademiuddannelse eller som et enkeltstående fag. Faget indgår i Akademiuddannelsen i Automation og Drift og giver dig praksisnære værktøjer, som du kan bruge direkte i dit arbejdsliv.
Faget udbydes i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole samt Erhvervsakademi Midtvest.
Værd at vide
Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen
Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.