Censor hos Smart Academy

Skal du være ekstern censor til eksamen ved Smart Academy? På denne side har vi samlet det mest relevante information om afholdelse af eksamen ved os samt information om bl.a. aflønning, WISEflow m.m.

Information til censorer allokeret af censorsekretariatet

Lokale: Se infoskærm ved hovedindgangen eller henvend dig ved receptionen.

Internet: Du kan få et gæstelogin ved henvendelse i receptionen.

Forplejning: Vi tilbyder forplejning til eksaminator og censor ved mundtlige eksaminer med fysisk fremmøde.

Parkering: Der er gratis parkering ved Erhvervsakademi Sydvest i både Esbjerg og Sønderborg.

Fra eksamensbekendtgørelsen

Censor skal:

  • Påvise, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelserne.
  • Medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler.
  • Medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.
  • Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

 

I praksis betyder dette, at censor ved de mundtlige eksaminer skal:

Sikre, at formalia overholdes (tage notater, holde øje med tiden m.m.). Afslutningsvis efter aftale med eksaminator stille uddybende og afklarende spørgsmål til eksaminanden og herefter afgive den indledende karakter, som eksaminator skal forholde sig til. Efter opnået enighed skal karakteren offentliggøres for eksaminanden.

Alle eksamensopgaver afleveres i WISEflow.

Karakteren for eksaminanden skal ligeså afgives i WISEflow. Det er ikke en mulighed ikke at afgive karakter. Hvis eksaminanden er syg, vælges ”SY”. Ligeså hvis eksaminanden ikke har afleveret eller ikke er mødt, så vælges henholdsvis ”IA” og ”IM”.

De gældende studieordninger kan altid findes her.

Censorblanket

Når du har været censor ved Smart Academy, skal du udfylde censorblanketten i blanketsystemet SDBF  hurtigst muligt efter eksamination og senest 1 måned efter eksamen.

Vælg ”Erhvervsakademi Sydvest”, login med MitID og benyt blanketten ”Censorafregning Erhvervsakademierne – 2.4 – SmartAcademy”.

NB: Du skal ikke benytte ”Fuldtidsuddannelse – 2.0 – EASV”.

 

Censorløn

Der aflønnes efter Censorsats B jf. gældende takster ved akademifag.

Der aflønnes efter Censorsats B jf. gældende takster ved diplomfag.

 

Kørsel- og rejseomkostninger

Censor kan få dækket udgifter til transport mellem hjem/arbejdssted og eksamenslokation (Statens lave km-takst). Der aflønnes ikke for rejsetid.

Kørsel- og rejseomkostningerne udfyldes i forbindelse med censorblanketten.

Skal du være censor ved online eksamen, vil dette fremgå af allokeringen. Eksaminator vil forud for eksamen sende link til eksamensrummet. Der kan benyttes både Zoom, Teams, m.v.

Ved sygdom og afbud kontaktes den ansvarlige studiesekretær hurtigst muligt. Navn og e-mailadresse findes i den udsendte censorbekræftelse.

Ved akut opstået sygdom bedes du ringe til den ansvarlige studiesekretær eller på akademiets hovednummer. Oplys hvilken eksamen, som det drejer sig om.

Hvis eksamen foregår over flere dage, er det muligt at booke overnatning (inkl. morgenmad) gennem SKI-aftalen.

Vær opmærksom på, at overnatning skal godkendes på forhånd af den ansvarlige studiesekretær.

Der afregnes ikke for overnatning forud for eksamensdagen, medmindre det er efter aftale med administrationen og alene, hvis der er tale om rejseafstande, hvor det ellers ikke er muligt at nå frem til eksamens start.

Når overnatningen er aftalt, skal følgende fremgå af regningen:

  • Eget navn
  • Reference til Smart Academy-medarbejderen, som aftalen om betaling af hotelopholdet er indgået med
  • Reference til det prøvenr., som du er allokeret til

 

Faktura skal sendes til os:

  • CVR: 31689791
  • EAN: 5798000560314

 

Hvis censuren strækker sig over flere dage, modtager censor time-dagpenge efter statens regler. Time-dagpenge skal dække udgifter til fortæring, lokal transport m.v.

Læs mere om reglerne her.

Se hoteller som er med i aftalen her.

Kommer snarest.

Eksamensbekendtgørelsen

Karakterbekendtgørelsen

Censorbekendtgørelsen

Forvaltningsloven

Censorvederlag (Lønoversigt pr. 1. april 2025, 8.2 Censorvederlag)

Kontakt administrationen

d4fa3f6904e5d16f69338f71d4020c3218e05571 Mille Siig Studiesekretær T: +45 41 99 12 03
f138a55d470e69fb82d87b06b0ca6ac5b4b3e4b5 Mi Lønborg Nilsson Studiesekretær T: +45 41 99 12 68
Emilie Emilie Berg Christiansen Studiesekretær T: +45 41 77 57 48
Christian_-_02 Christian Scherning Sandbæk Studiesekretær T: +45 41 77 57 81