Økonomiforhold i mindre bygge- og anlægsprojekter og -virksomheder
Få styr på økonomien i dine byggeprojekter og i virksomheden. Du lærer at lave budgetter, analysere risici og regne på indtjening – så du kan træffe bedre beslutninger og skabe overblik over økonomien i hverdagen.
10 ECTS
Få styr på økonomien – og træf bedre beslutninger i hverdagen
Vil du kunne regne på dine projekter – og forstå, hvad der påvirker bundlinjen? På dette fag lærer du at gennemskue de økonomiske sammenhænge i både byggeprojekter og mindre virksomheder. Du får konkrete værktøjer til at styre økonomien og skabe overblik over risici, udgifter og indtjening.
Praktiske redskaber du kan bruge med det samme
Du lærer at lave projektbudgetter, beregne dækningsbidrag og vurdere risiko. Vi arbejder med virkelighedsnære cases, hvor du øver dig i at beregne produktivitet, håndtere ekstraarbejde og analysere, hvad der trækker penge – og hvad der skaber værdi. Du får indsigt i, hvordan trivsel og organisering også påvirker økonomien.
Det får du ud af faget
- Overblik over centrale økonomiske begreber i byggebranchen
- Evne til at vurdere projektøkonomi og styre betalinger og ekstraarbejde
- Værktøjer til at udarbejde budgetter og foretage rentabilitetsberegninger
- Indsigt i sammenhængen mellem medarbejdertrivsel og økonomiske resultater
- Kompetencer til at analysere risici og optimere på tværs af projekt og drift
For dig, der…
…har ansvar for økonomi i mindre byggeprojekter eller en mindre virksomhed. Faget er for dig, der gerne vil kunne regne efter, tage styring og forstå, hvordan økonomien påvirkes – både af dine valg og af de forhold, du arbejder under. Du får overblik og redskaber til at træffe bedre beslutninger.





Brug for hjælp?
Kommende hold
Faget Økonomiforhold i mindre bygge- og anlægsprojekter og -virksomheder består af 8 dage og giver 10 ECTS-point. Det kan tages som en del af en fuld akademiuddannelse eller som et enkeltstående fag. Faget indgår i Akademiuddannelsen i Byggekoordination og giver dig praksisnære værktøjer, som du kan bruge direkte i dit arbejdsliv.
Værd at vide
Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen
Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.