Bekendtgørelser og standarder
Få styr på elsikkerhedsloven og de nyeste standarder – og lær at bruge dem i praksis. Du bliver trænet i at projektere, dokumentere og kontrollere el-installationer med afsæt i gældende regler og krav.
5 ECTS
Få styr på reglerne – og projekter med sikkerhed og præcision
El-arbejde kræver ikke bare faglig kunnen – men også overblik over love, bekendtgørelser og standarder. På dette fag bliver du fortrolig med de gældende krav, og du lærer at bruge dem aktivt i din projektering og udførelse. Faget er en vigtig brik, hvis du vil være fagligt ansvarlig eller opnå el-autorisation.
Praktiske redskaber du kan bruge med det samme
Du lærer at finde, forstå og anvende de relevante regler – herunder elsikkerhedsloven og de nyeste standarder. Du arbejder med konkrete cases, hvor du skal vurdere løsninger, dokumentere korrekt og navigere i reglerne. Du bliver trænet i at tænke sikkerhed, drift og kvalitet ind i hele processen – og i at træffe de rigtige valg i praksis.
Det får du ud af faget
- Overblik over nyeste love, bekendtgørelser og standarder på el-området
- Forståelse for krav til dimensionering, udførelse, verifikation og drift
- Redskaber til at identificere og løse praktiske problemstillinger med udgangspunkt i reglerne
- Træning i at bruge regler aktivt i projektering og dokumentation
- Kompetencer til at varetage fagligt ansvar og holde dig opdateret i en branche i forandring
For dig der vil arbejde med autorisation og ansvar
Faget er til dig, der vil have styr på juraen bag det tekniske. Du arbejder måske allerede med projektering eller ansvar for el-installationer – og vil være sikker på, at det hele er i orden. Faget er også obligatorisk for dig, der ønsker fuld autorisation og vil stå stærkt i mødet med både myndigheder og kunder.
Brug for hjælp?
Kommende hold
Faget Bekendtgørelser og standarder består af 4 dage og giver 5 ECTS-point. Det kan tages som en del af en fuld akademiuddannelse eller som et enkeltstående fag. Faget indgår i Akademiuddannelsen i El-installation, som udbydes i samarbejde med Solar (Solarschool) og giver dig praksisnære værktøjer, som du kan bruge direkte i dit arbejdsliv.
Værd at vide
Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen
Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.