Mindre industriinstallationer og teknisk beregning på maskiner
Få indsigt i el-installationer til industrien og lær at lave præcise tekniske beregninger. Du arbejder med komponenter, regler og opbygning af installationer – og lærer at dokumentere dine løsninger med faglig sikkerhed.
10 ECTS
Tag styringen på el-installationer i industrien – og regn dig frem til den rigtige løsning
Vil du arbejde med el-teknik i industrien og lære at lave præcise beregninger på maskiner? På dette fag dykker du ned i de særlige krav, der gælder i mindre industrivirksomheder – og lærer at projektere, installere og dokumentere løsninger, der både er sikre og effektive. Du bliver samtidig fortrolig med de beregninger, der skal til for at sikre korrekt funktion og drift.
Praktiske redskaber du kan bruge med det samme
Faget giver dig indsigt i, hvordan industriinstallationer er opbygget, hvilke komponenter der anvendes – og hvordan du bruger love og regler i praksis. Du lærer at udarbejde tekniske løsninger og argumentere for dem ud fra faglig viden. Samtidig får du styr på beregning af elektriske maskiner, og hvordan du bruger fysik og matematik til at dokumentere dine valg og sikre funktionalitet.
Det får du ud af faget
- Forståelse for industriinstallationers opbygning og funktion
- Redskaber til at projektere og dimensionere installationer i industribyggeri
- Viden om relevante regler og evne til at bruge dem i praksis
- Kompetencer i at lave beregninger på elektriske maskiner – og forklare dem
- Mulighed for at tage ansvar i tekniske projekter og bidrage i tværfaglige teams
For dig der vil arbejde med el i industrien
Faget er til dig, der vil kunne håndtere installationer i mindre industrivirksomheder. Du har måske erfaring fra boliger eller byggeri – og ønsker nu at udvide din faglighed til industrien, hvor der stilles særlige krav til både teknik, dokumentation og beregninger.
Brug for hjælp?
Kommende hold
Faget Mindre industriinstallationer og teknisk beregning på maskiner består af 8 dage og giver 10 ECTS-point. Det kan tages som en del af en fuld akademiuddannelse eller som et enkeltstående fag. Faget indgår i Akademiuddannelsen i El-installation, som udbydes i samarbejde med Solar (Solarschool) og giver dig praksisnære værktøjer, som du kan bruge direkte i dit arbejdsliv.
Værd at vide
Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen
Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.