Service og Oplevelser
Bliv klædt på til at udvikle service og oplevelser, der skaber værdi for både kunde og virksomhed. Uddannelsen kombinerer teori og praksis – og giver dig redskaberne til at arbejde professionelt med service, kunderejser, oplevelsesdesign og forretningsudvikling.
Gør oplevelser til forretning – og service til din styrke
Vil du skabe bedre kundeoplevelser, styrke din service og tænke mere forretningsorienteret? På Akademiuddannelsen i Service og Oplevelser lærer du at arbejde professionelt med oplevelsesdesign, servicekoncepter og forretningsudvikling. Du får viden, værktøjer og metoder til at skabe værdi – for dine kunder, din arbejdsplads og din egen karriere.
Uddannelsen er skræddersyet til dig, der har erfaring fra service-, oplevelses- eller detailbranchen og ønsker at tage næste skridt. Her kobles teori og praksis, så du bliver bedre til at se sammenhænge, udvikle nye løsninger og arbejde målrettet med kvalitet, kundeoplevelser og vækst.
Praktiske redskaber du kan bruge med det samme
Du lærer at forstå kundens rejse og designe oplevelser, der rammer plet. Du får indsigt i oplevelsesøkonomi, konceptudvikling og markedsføring – og lærer at bruge værktøjer som kundeanalyse, oplevelsesdesign og revenue management i praksis. Samtidig får du styrket dine evner til at lede, samarbejde og skabe resultater gennem mennesker og processer.
Du opbygger en bred faglighed gennem både obligatoriske og valgfrie moduler – og afslutter med et selvvalgt afgangsprojekt, hvor du viser, hvad du kan.
Det får du ud af uddannelsen
- Indsigt i, hvordan du skaber service og oplevelser, der giver værdi
- Redskaber til kundeanalyse, oplevelsesdesign og konceptudvikling
- Kompetencer til at lede, planlægge og styre serviceydelser og events
- Viden om trends, forbrugere og oplevelsesøkonomiens potentiale
- Evne til at arbejde strategisk med både kundeoplevelser og bundlinje
For dig der arbejder med mennesker – og vil mere med din faglighed
Uddannelsen er til dig, der vil styrke dine kompetencer inden for service, oplevelser og forretningsudvikling. Uanset om du arbejder i detail, turisme, events, kultur, hoteller eller oplevelsesbaserede virksomheder, får du et solidt fundament til at udvikle din rolle og gøre en større forskel – med kunden i centrum og fremtiden i fokus.
Brug for hjælp?
Sådan er uddannelsen opbygget
Akademiuddannelsen i Service og Oplevelser består af fagmoduler, som du kan tage enkeltvis eller kombinere til en fuld uddannelse på 60 ECTS. En fuld uddannelse inkluderer 3 obligatoriske fag, 2-4 valgfag og et afgangsprojekt. Du bestemmer selv, om du vil tage hele uddannelsen eller udvælge enkelte fag.
Værd at vide
Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen
Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.