Akademiuddannelsen i Bæredygtighed og grøn omstilling klæder dig på til at varetage en bred vifte af opgaver inden for bæredygtighed og grøn omstilling. 

Akademiuddannelsen i Bæredygtighed og grøn omstilling vil give dig de nødvendige færdigheder, så du kan varetage funktioner inden for grøn omstilling, klimaberegninger og bæredygtige tiltag. Med denne uddannelse bliver du i stand til at analysere konkrete bæredygtige problemstillinger i din virksomhed og opstille løsningsmuligheder, samt kommunikere disse til samarbejdspartnere og interessenter.

Du vil også blive i stand til at tackle udviklingsorienterede opgaver inden for bæredygtighed og grøn omstilling, og du vil kunne samarbejde kompetent med kolleger på tværs af fagområder, når virksomhedens bæredygtige strategi skal implementeres.

Akademiuddannelsen i Bæredygtighed og grøn omstiling er designet til at imødekomme behovene hos ledere, nøglemedarbejdere, koordinatorer og medarbejdere, der ønsker at drive den grønne omstilling i deres organisation eller virksomhed.

Uanset din rolle eller position vil vores uddannelse ruste dig med de nødvendige praktiske kompetencer og viden til at håndtere bæredygtighedsudfordringer og identificere forretningsmæssige muligheder.