Vil du dygtiggøre dig inden for projektledelse? Få overblikket og få kompetencer til at lede projekter effektivt i din dagligdag.

  Faget er et valgfag på akademiuddannelsen i Ledelse.

Projektledelse kræver overblik. Få overblikket og lær at trække i trådene, så du som projektleder viser at du kan tage ansvaret og lede projektet igennem hele processen.
I faget får du ikke alene den teoretiske ballast med teori og metoder inden for projektledelse og projektstyring. Du får også praktiske redskaber til at vurdere ledelsesmæssige problemer fra hverdagen og vælge de bedste løsninger. Du får forståelse for værdien af netværk og lærer at etablere og udnytte dem.

Indhold i faget:

Faget har fokus på planlægning, ledelse og evaluering af projekter, og hvordan projektorganisering kan understøtte målene i din virksomhed eller organisation.

  • Projektorganisatoriske elementer og sammenhænge. Klassisk samt agilt
  • Projektstyringsværktøjer og processer
  • Ledelse i projekter og ressourceallokering
  • Kommunikative værktøjer i forbindelse med projekter

Målgruppe

Faget er for dig, der gerne vil udvikle dine kompetencer inden for ledelse og styring af projekter. Du er projektleder – eller skal til at være det. Du er medlem af en styregruppe eller projektdeltager med ambition om at agere professionelt i rollen.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.