På faget Transportjura får du ny viden og mulighed for at specialisere dig inden for transportjuraen. Du får indsigt i de transportretlige regler og du bliver klædt på til at foretage en juridisk risikoanalyse for transporten og transportaftalen.

  Faget er et obligatorisk fag retningen Transport på akademiuddannelsen International transport og logistik, men kan også læses selvstændigt.

I faget Transportjura opnår du specialisering inden for transportjuraen, som giver dig indsigt i de transportretlige regler og du bliver klædt på til at foretage en juridisk risikoanalyse for transporten og transportaftalen.
Du lærer at foretage de rigtige valg med juridiske aspekter in mente, og at vælge den rigtige transportform, og at være med til at sikre en effektiv godstransport via indsigt i hvilke konsekvenser forskellige typer af gods kan have for bevægeligheden.

Indhold i faget:

  • konsekvenserne af forskellige transportformer for virksomheden, leverandøren og andre samarbejdspartnere
  • NSAB 2000 og INCOTERMS 2010
  • aktører på transportmarkedet, og hvad de hver især betyder for dine fragtmuligheder
  • transportjuridiske aspekter til gavn for dig og virksomheden, herunder transportdokumenter og standardaftaler, samt konsekvenser af disse for godsets bevægelighed på tværs af grænser og ved forskellige transportformer

Målgruppe

Faget er for dig der ønsker redskaber til at opbygge interne procedurer til at håndtere transportretlige problemer, eller vil lære at vurdere transportdokumenter i bevismæssig sammenhæng og at foretage erstatningsberegning inden for transportretten.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.