Faget Transport og Warehouse Management er til dig, der vil arbejde målrettet med at optimere virksomhedens transportnetværk og samtidig have en grundig forståelse for transportjura.

  Faget er et obligatorisk fag på retningen Transport på akademiuddannelsen i International transport og logistik, men kan også læses selvstændigt.

På faget Transport og Warehouse Management får du en faglig specialisering inden for transport og lagerdrift, som sætter dig i stand til at foretage relevante valg ud fra omkostninger, tid, service, sikkerhed, kvalitet, ansvar og regler.
Faget har fokus på transportplanlægning og lagerstyring og kommer med forbedringsforslag til, hvordan de kan optimeres i forskellige situationer.

Indhold i faget:

  • Transportformer (tog, fly, skib og lastvogn)
  • Hubs, terminaler og lagre (indretning, funktion og placering)
  • Trafikstyring - herunder ruteplanlægning, arbejdstid, køre/hviletid og materiel
  • Betydningen af INCOTERMS
  • Transportjura og transportdokumenter

Målgruppe

Faget er for dig der er speditør eller transport- / lageransvarlig, og gerne vil optimere transport- og lagerstyringen, eller for dig, der gerne vil være med til at optimere virksomhedens transportnetværk.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.