Lær at optimere processer og produktioner ved hjælp af LEAN, og bidrage til at finde konkurrencemæssige fordele for virksomheden.

  Faget er et valgfag på akademiuddannelsen i Ledelse, men kan også læses selvstændigt.

Bliv skarp på at optimere processerne i jeres virksomhed ved hjælp af LEAN. Lær at gennemgå og spotte steder, hvor I med fordel kan optimere og i sidste ende opnå et bedre resultat på bundlinjen.

Lean ledelse i praksis giver dig kompetencerne til at positionere dig selv som leder, og at inddrage medarbejderne aktivt i lean-processen ved hjælp af relevante værktøjer, herunder fair proces og domæneteori.
Vi har i faget Lean ledelse i praksis bl.a. fokus på minimering af ressource spild, både i form af produktionstid, medarbejdertimer, råvarer m.m. og du lærer her at planlægge rationelt.
Vi arbejder med forskellige modeller, blandt andet  PDCA-modellen og 5S-modellen, som i Danmark er blevet til 6S-modellen, hvor det sjette S er Sikkerhed.

Indhold i faget:

  • Teamledelse og medarbejderinddragelse
  • Kommunikationsrutiner
  • Lean værktøjer og metoder
  • Forandringsledelse
  • Arbejdsmiljømæssige forholdsregler ved implementering af Lean

LEAN bruges ikke kun i produktionen - det er lige så værdifuldt i administrationen. Kontorjobs har også mange processer, der med fordel kan optimeres og struktureres bedre.

Målgruppe

Lean ledelse i praksis er relevant for dig, der gerne vil have kompetencerne til at tilpasse lean-processen til virksomheden, og at kommunikere den til både medarbejdere og interessenter.

Certificering

Du kan supplere faget med en Lean Green Belt certificering.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Tilmelding på denne side er for dig, der er i job. Hvis du er ledig kan du tilmelde dig her.