Få større teoretisk og praktisk viden om offshore råstofudvinding

Faget er et valgfag i akademiuddannelsen i automation og drift.

Du får kompetencer til at opstille løsningsforslag til optimering af maskintekniske anlæg og vil kunne se sammenhænge mellem maskintekniske anlægsfunktioner og de anvendte automationselementer inden for industrien. 

Du får viden om grunddiscipliner og forståelse for komponenters anvendelse og funktion inden for det maskintekniske område.

Der lægges vægt på at du får en praktisk forståelse for platformstypers tekniske og driftsmæssige virke samt olie- og gasudvindingsteknikker, olie- og gasdistribution, raffinering og lagring. Endvidere bliver du undervist i arbejdsorganiseringen og sikkerheden på platforme.

Du skal have bestået de obligatoriske fag på akademiuddannelsen i automation og drift, for at deltage i dette fag.

Indhold i faget:

  • Teknisk og driftsmæssig virke af forskellige platformtyper
  • Olie- og gasudvindingsteknikker
  • Olie- og gasdistribution, raffinering og lagring
  • Arbejdsorganisering
  • Sikkerhed på platforme

Målgruppe

Faget er for dig, der arbejder med optimering af maskintekniske anlæg i din hverdag. Det kan også være, at du  gerne vil have mere teoretisk viden på området.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Automation og Drift.

En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus. 

Hvis du læser Akademiuddannelse i Ledelse kan du tage dette fag som valgfag.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør opmærksom på, at  faget afsluttes med et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her

Læs mere om akademiuddannelsen i Automation og Drift

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.