Faget, hvor du lærer om forhandling og implementering af marketingsplaner

Faget er obligatorisk på akademiuddannelsen i Salg og markedsføring.

Få succes med din marketingplanlægning og -forhandling. På uddannelsen lærer du at planlægge virksomhedens markedsføring og udvikle en komplet markedsføringsplan.

Du bliver også i stand til at forhandle effektivt, så du kan skaffe virksomheden de bedst mulige aftaler og vilkår.

Vi arbejder praktisk med planlægning og implementering af virksomhedens markedsføring. Du lærer at sammensætte det rigtige marketingmix, samt­ at lave handlingsplaner, der matcher dine målgrupper og skaber resultater for virksomheden – både i Danmark og internationalt.

Indhold i faget:

  • Markedsføringsplanlægning
  • Marketingmixet
  • Valg af medier og kanaler
  • Opfølgning og evaluering af markedsføring
  • Kultur og kulturanalyse
  • Forhandlingsteknik
  • Markedsføringsloven og e-handelsret

Målgruppe

Uddannelsen er for alle, der arbejder med virksomhedens markedsføring og ønsker en praktisk tilgang til planlægningen og udviklingen af en solid markedsføringsplan.

Niveau

Faget er en del af akademiuddannelsen i Salg og markedsføring.

Faget afsluttes med et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen.

Hvis det er længe siden, du har været på skolebænken, kan du inden studiestart med stor fordel vælge et indledende kursus i f.eks. matematik.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her

Læs mere om akademiuddannelsen i Salg og markedsføring

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.