Få de grundlæggende værktøjer til arbejdet med video i virksomhedens kommunikation

Faget er et valgfag på akademiuddannelsen i kommunikation og formidling.

I dag er video det absolutte foretrukne medieformat for online-seere. I faget får du værktøjer til at kommunikere med din målgruppe via spændende videoer.

Du bliver i stand til at formidle din virksomheds budskab med video. Du lærer, hvordan du opbygger en strategi for din videomarkedsføring, så dit budskab når helt ud til din målgruppe.

I faget oplever du en god blanding af teori og praksis, så du har mulighed for at afprøve de forskellige teknikker og tricks, der skaber den gode video.

Indhold i faget:

  • Præmisserne for virksomhedens kommunikation med video
  • Formidling af virksomhedens budskab via video kommunikation
  • Vurdering af relevansen af videokommunikation

Målgruppe

Faget henvender sig til dig, der allerede har erfaring med udvikling af videomateriale til virksomheden og gerne vil øge dit niveau. Både i forhold til optagelse og redigering.

Niveau

Faget er en del af akademiuddannelsen i kommunikation og formidling.

Faget afsluttes med et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen.

Hvis det er længe siden, du har været på skolebænken, kan du inden studiestart med stor fordel vælge et indledende kursus i f.eks. matematik.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her

Læs mere om akademiuddannelsen i kommunikation og formidling.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold: Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. 
Aftenhold & Online undervisning: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag. 
Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.