Den Merkantile Diplom - Kommunikation styrker din profil væsentligt inden for kommunikation og kommunikative løsningsmodeller, så du kan varetage opgaver af mere kompleks karakter fortrinsvis i den private sektor.

  Uddannelsen er en retning på den merkantile diplomuddannelse.

Diplomuddannelsen i Kommunikation er attraktiv for dig, der arbjeder med strategisk kommunikation, og vil lærer at analysere, rådgive om og producere kommunikation, der understøtter virksomhedens overordnede mål.
Formålet med Den merkantile diplomuddannelse, retning Kommunikation er at kvalificere dig til at varetage kommunikations opgaver på et højere niveau inden for det merkantile område. Du vil på uddannelsen arbejde med relevante løsningsmodeller, og du vil øge din viden om væsentlige teorier og metoder i relation til kommunikationsområdet.
På uddannelsen er der stor fokus på at koble teori og praksis, med udgangspunkt i den nyeste forskning og teorier indenfor området. Du arbejder derfor undervejs med erfaringer og problematikker fra din egen hverdag.

Du kan vælge, at tage flere fag online, hvorfor studiet er så fleksibelt, at du kan tilrettelægge din videreuddannelse så det passer bedst ind i din hverdag.